Siden starten har holdet vundet næsten 800 UCI-løb, herunder 19 monumenter, 5 VM-titler i landevej, 6 VM-titler i enkeltstart, 4 VM-titler i holdløb og en Olympisk titel. I 2020 var Deceuninck – Quick-Step det mest succesrige hold i feltet for niende år i træk med 39 sejre.
Holdets ryttere, som bl.a. tæller verdensmesteren Julian Alaphilippe, Kasper Asgreen, Michael Mørkøv, Mark Cavendish og Mikkel Honore, er kendt som THE WOLFPACK. Det skyldes at rytterne kæmper som et kobbel ulve når de kører cykelløb – de vil gerne være i overtal og de kæmper til sidste blodsdråbe!