Factor Bikes producer ultra-højtydende carboncykler på deres egen højteknologiske fabrik og har dermed fuld kontrol over alle aspekter af design-, udviklings- og fremstillingsprocessen.
Performance er en del af DNA'et og er tænkt ind i alle aspekter af produktionen. Alt fra ydeevne, aerodynamik, lethed, styring og komfort bliver konstant optimeret gennem et utal af prototyper, indtil målet er opnået. Professionelle cykelhold bidrager ligeledes løbende med input til hvordan der kan optimeres på cyklerne.
At eje egne produktionsfaciliteter er unikt for branchen og giver langt større kontrol over udviklingen og dermed slutproduktet. Sammen med de bedste ingeniører i branchen, kan de sikre den kontinuerlige og ensartede kvalitet af deres cykler i henhold til meget strenge protokoller.
Konggaard er officiel distributør af Factor cykler i Norden. Factor Bikes Danmark ligger i Odense og leverer til forhandlere i hele landet. Alle cykler kan konfigureres så de passer til dig, så kontakt din nærmeste Factor forhandler for at høre mere.